torsdag den 28. april 2011

Den lille dam

Jeg sad lige i solnedgangen og nød nød vores lille dam.

Da vi flyttede ind i huset 2007, stod der et gammelt æbletræ der var blevet beskåret så aggressivt at det umuligt kunne komme sig. Det var gået i overgangsalderen og fik kun blade, ingen blomster ingen frugt.  Vi synes ikke det var særlig pænt pga af beskæringen og ville allehelst give det fred.



2010: Kalle ses på den lille bro. 
En dag faldt jeg over en artikel i "hus og have, et blad boligejere bliver tilsendt, at tudser, frøer og salamander var i fare for at blive truet, landmændene drænede deres marker for afgrødernes skyld og det gik udover frøernes naturlige leve og yngle steder. De kunne heller ikke finde tryghed i private husejeres selvanlagt søer og damme for karperne (en stor guldfisk fra asien) spiste æggende og haletudserne hurtigere ind de kunne nå at vokse sig store.

Artiklens forfatter opfodrede derfor husejer til at tænke en ekstra gang på om de ville investerer i disse ellers meget dyre fisk. Det ville ikke kun gavne de lidt større dyr i vandhulerne men også andre vandinsekter og planter.
2010: Dammen ses til venstre

En åbenbaring var kommet til mig. Vi skulle fjerne æbletræet og der hvor det store rodnet blev gravet op skulle der anlægges et vandhul, uden fisk!

Det blev gjort og idag har vi en smuk sø med stor biodiversitet (mange forskellige planter og insekter)

Jeg elsker det lille vandhul og det giver  blomsterhaven et helt specielt samlingspunkt.
2010: Dammen ses til højre

Så her er min opfordring til alle vores læsere, hvis I går med tanker om at anlægge en havedam, så undvær fiskene, for naturens skyld og i sidste ende jeres egen.

Julie

3 kommentarer:

  1. Jeg kan kun sige det endnu engang, at jeg pludselig er begyndt at interessere mig langt mere for natur siden jeg har mødt dig. Jeg tænker meget over livet i den. Før har det ellers ikke sagt mig meget, udover at jeg selvfølgelig har ærgret mig gevaldigt over menneskets urimelige vold imod den.

    Jeg ønsker for alle der kommer her forbi, at du kan vise dem sjælen i alt fra insekt til plante på samme måde som du selv også ser og elsker den. Endelig forstår jeg det og tak :).

    Knus, pRikke (fra akademiet;).

    Ps. fantastisk sprog du skriver i, utroligt at jeg pludselig finder mig selv så interesseret i havearbejde, jeg har ikke engang en have selv.

    SvarSlet
  2. *sorry, kommentaren blev lidt længere end forudset :S.

    SvarSlet
  3. Hehe Rikke selvfølgelig ved jeg hvor du er fra:)

    Jeg er glad for det du skriver, jeg bliver sku helt stolt:)

    Men som du kan se har du også inspireret mig til endelig at få alle de tanker og ideer ud som roder i mit hovedet. og tak for det:)

    Det har jeg sku aldrig tænkt over, men jeg finder mig selv nyde at dele billeder og tanker på bloggen.

    Knus

    SvarSlet