Pigen med alfeskørt

Denne her har muteret dobbelte kronblade 

Denne her er lyserød med fine lilla striber

Pigen her hedder akeleje. Hun er lige gået i blomst og er over hele haven:)

Vi elsker dem.

Når man først har fået øje på denne lille alf får man øje på den alle steder, i en hæk, op ad et træ, i læ af en postkasse. De er af ranunkel-familien som er en hårdfør slægt. Den er oprindeligt indført, for mange hundrede år siden, men har slået godt rod i den danske muld, nu er den alle steder.


Man kan også købe menneskeskabte hybrider på planteskoler, men som vi har været inde på før, har de menneskeskabte en tendens til at blive for vulgære. Hoveder er for store til kroppen.
Den vilde er perfekt.

Hvert år, på denne tid, går vi på jagt i vores have efter akelejer. Det er altid en stor fornøjelse.
Hvor store er de? Hvad farve for de?

Dem I ser på billederne stammer allesammen fra Bornholm. Der fandt vi en stor lilla akeleje, meget smuk, der var gået i frø. Vi plukkede en masse frø fra hende for at spire dem når vi kom hjem. Nu er hendes afkom alle vegne, i et væld af farver og vi nyder dem i fulde drag mens de er her.

Den gang med pindsvinet

Fra pindsvin.dk

En kold februar måned sidste år, gik Aske ned for at tjekke til hønsene. Han fik øje på et kold livløst pindsvin mellem det høje rimdækkede græs. Sammen gik vi ud og så forbavset at det stadig træk vejret, men det var ganske sagte og livet løb ligeså stille ud af det. Vi blev enige om at det var naturens gang og gik ind og gjorder klar til at min søster og min nevø kom til morgenmad. Til morgenmaden fortalte vi  ivrigt min nevø om det lille pindsvin på græsset og tænkte at det var en god lejlighed til at fortælle det 4 årige barn om naturens gang.

Vi stod alle fire og kiggede på det lidende pindsvin. "Har I hørt om Pindsvinets venner?" spurgte min søster, "jeg så noget i aftenshowet på et tidspunkt, pindsvinet er blevet en truede dyreart i Danmark, så en flok dyrelæger er gået sammen om at danne forening der hjælper pindsvin i nød."

Først træk vi på skuldrene og mumlede at, det nok var lidt for meget at ringe til en dyrlæge. Men min søster stod fast, så vi gik tilsidst ind og søgte på navnet; Pindsvinets venner, og ganske rigtig var der en meget seriøs forening, der opfodrede alle med lidende pindsvin om at kontakte dem.

I telefonen mødte jeg en meget forstående dame som guidede mig igennem, hvordan jeg kunne redde dette pindsvins liv: " Tag en høj kasse, læg en flaske med lunken vand til at varme pindsvinets bug, endelig ikke for varm! Læg et klæde imellem og sørg for at pindsvinet har en lille skål med frisk vand og en skål med kattefoder eller anden kød. Så kom ned til mig med det så snart du mulighed."

Ok, instrukserne var der og jeg fulgte dem til punkt og prikke. Aske skulle arbejde til sent om aftenen, så jeg kunne først kører pindsvinet til lægen efter midnat.

fra pindsvin.dk

Så sad vi der, pindsvinet og jeg, dagen gik og det blev aften. Det var tydeligt at pindsvinet var meget medtaget. Den sov, for det meste lå helt stille. En gang eller to prøvede den at spise maden, der var lagt frem til den, men måtte til sidst opgive på grund af manglende kræfter.  Aftenen blev sen og efter flere forsøg, fik pindsvinet til sidst tømt den lille skål med kattemad. Men rask var stadig ikke.

Jeg begyndte at indstille mig på at kører til Ringsted ( ca. 35 km fra hvor jeg bor) og tænkte at Aske var lige rundt om hjørnet. Bang-klir-krads, jeg skyndte mig over til kassen hvor pindsvinet lå. Til min store overraskelse, prøvede den med nye genvundne kræfter at komme op ad kassen. Den var fuldstændig kureret. Jeg skyndte mig ud og slippe den ud af kassen, hvor den hurtigt forsvandt under den nærmeste busk.

Fra pindsvin.dk

Jeg stod for mig selv og var helt varm og taknemmelig. Tænk at jeg havde fået chancen for at redde dette vidunderlige væsens liv, og hvor lidt der i virkeligheden skulle til. Bare varme og mad, så var den fuldstændig tilbage til sit gamle pindsvine selv. Jeg var faktisk beæret.

Da sommeren kom blev vi også belønnet for vores indsats. Fem pindsvin tog ophold i vores have, og hver aften fik vi muligheden for at overvære og hilse på de små pindsvin.

I år fik vi det første pindsvine besøg d 1. maj, og vi glæder os til endnu en sommer, hvor vi kan følge dem.

Mødet med pindsvinet gav mig en ny forståelse, kærlighed og glæde overfor de. Så selv om jeg ikke er dyrelæge er jeg blevet ven med pindsvinene:)

Besøg vennerne på pindsvin.dk

Havens møbler

Havemøbler... Hvor finder man fede havemøbler?

Vi har enormt svært ved at finde smukke havemøbler.Det er næsten umuligt! Der er rift om de gamle smukke møbler og kræmmere ved hvad de skal tage for dem.

Det ender altid med et eller andet hvidt plasik-helvede eller store klodsede træmøbler. Der er langt mellem smukke havemøbler, men nu efter at have brændt læssevis af, ja lad mig sige det ligeud, lortemøbler, har vi fået nogle smukke havegæster.

Nogle af vores venner flytter fra landet ind til byen og får sommerhus igen om et års tid. Så deres havemøbler er mere eller mindre hjemløse. Vi trådte hurtigt til og fik lov til at låne deres gamle smukke havemøbler fundet og købt på forskellige loppemarkeder. Det er skønt endelig at havemøbler matcher haven i skønhed:)




Tak Maj-britt og Morten, de vil blive passet godt på:)  

Den søde duft af sommer

En af de eneste planter jeg har med i mine mange barndomsminder er syrenen. Da jeg voksede op i Albertslund voksede der syrener over det hele, virkelig over det hele, og jeg elskede syrenens duft og smag. Den måde man kunne nippe det lille blomsterhoved af og suge den velsmagende nektar ud. Mm det er smagen af sommer. 

Nu når jeg er blevet (næsten) voksen elsker jeg stadig syrenen. Det er det ultimative tegn på at sommeren er begyndt. Det første jeg gør, når jeg ser syrenen blomst, er at hente min saks og sætte disse fantastiske blomster i vase, så sommerduften spreder sig i hele huset.

En syrenbuket er vild og yndefuld.
Jeg glæder mig hele året til at fylde mit hjem med de smukke syrener.

I dag har jeg plukket årets første buket:)

Kompostens visdom

Det er altid en fantastisk fornøjelse at vende komposten.

Det lyder måske lidt nørdet, men det er lidt ligesom at kigge ind i et bål; man bliver fuldstændig betaget af naturens vidunder. At se levende organisk stof, tage plads i fødekæden, blive spist og nedbrudt af regnorme, svampe, bænkebidere og andre af naturens skraldemænd, for at blive til det mest lækre næringsrige frugtbare muld som er absolut kræs for andre planter.

Dette er endnu et eksempel på hvor høj intelligent naturen rent faktisk er. Meget smartere indrettet end os mennesker. Vores skrald og affald bliver brændt og det var det. Naturens måde, er at nedbryde et, som vil komme til at gavne noget andet. Det er bare gennemtænkt.

Vi bliver ved med at producere ting, nogen som vi endda ikke kan afskaffe (staniol, et godt eksempel). Der er ingen rytme i vores forbrug. Vi tømmer naturens reservelagre og derefter brænder vi det bare.

Vi kalder os det mest intelligente væsen på jorden, ja og nogen påstår endda i universet. En smule arrogant set fra mit perspektiv når vi er omringet af sådan en enorm intelligens.
Vi skal jo heller ikke glemme, at det er naturen der har designet vores hjerne. Noget der skaber et individ med evnen til at tænke selv, må jo kunne det samme.

Men noget sker der. Der er to mænd (...tror jeg nok) der har udviklet konceptet fra vugge til vugge (cradle to cradle). Som går ud på at et produkt skal kunne skilles ad, så alle komponenter bliver adskilt og genbrugt. Vi kan forbruge så meget vi har lyst til, alt bliver genbrugt og naturen bliver ikke tømt for ressourcer. Hurtigt beskrevet, men spændende.
Der er meget mere til konceptet, læs mere på www.vuggetilvugge.dk

Den vilde tulipan

Dette her, denne lille bitte sirlige blomst er tulipanens stamfader. Den kaldes botanisk tulipan eller vildtulipan og er ikke mere end 15 cm høj.
Det er fra denne blomst mennesker har forædlet de tulipaner vi kender. Trods den menneskeskabte tulipanens robuste udseende, er den ret sart og der er mange der har problemer med, at tulipanerne dør efter første år.
Men dette vidunder; vildtulipanen, er meget stærkere og mere hårdfør end den ser ud, den kommer igen år efter år og spreder sig hurtigt som et tæppe i forårshaven.

Jeg synes jo den er fantastisk smuk. Der er perfekt balance mellem blade og blomst, hoved og højde. Den er lille og sirlig, men stærk og hårdfør. Perfekt afbalanceret.

Det er lidt sjovt at det er den menneskeskabte tulipan der løber med al opmærksomheden.
Den er sart og dermed svær at holde, den er ikke særlig sund, så den spreder sig næsten ikke,  samt, og det er jo vigtigt, for mig er blomsten og stænglens størrelse så overdimensioneret at tulipanen bliver en smule vulgær.

Men her  hos Naturhaven er det den vilde tulipan der løber med al opmærksomheden. Dem i ser på billedet er allerede i fuld  gang med at formere sig og  har spredt sig ud til hele bedet. Dejligt.

Indbegrebet af forår

For et års tid siden da bøgen sprang ud, husker det var midt i maj, foreslog haveguruen Claus Dalby (bl.a. kendt fra  programmet "Drømmehaven" fra DR2)  på sin blog at man skulle plukke ny udsprunget bøg og sætte dem i en buket.
De er utrolig smukke og bøg kan man jo næste finde alle steder på land og i by.
Så nu er rådet givet videre: Pluk bøg, lysegrønne og nyudklækket...mmm indbegrebet af forår.  

Blomsterne er en form for påske/pinselilje. Dufter fantastisk. Jeg finder lige ud af hvad de hedder. Man kan købe dem i de fleste supermarkeder og på en hver planteskole.