Den gang med pindsvinet

Fra pindsvin.dk

En kold februar måned sidste år, gik Aske ned for at tjekke til hønsene. Han fik øje på et kold livløst pindsvin mellem det høje rimdækkede græs. Sammen gik vi ud og så forbavset at det stadig træk vejret, men det var ganske sagte og livet løb ligeså stille ud af det. Vi blev enige om at det var naturens gang og gik ind og gjorder klar til at min søster og min nevø kom til morgenmad. Til morgenmaden fortalte vi  ivrigt min nevø om det lille pindsvin på græsset og tænkte at det var en god lejlighed til at fortælle det 4 årige barn om naturens gang.

Vi stod alle fire og kiggede på det lidende pindsvin. "Har I hørt om Pindsvinets venner?" spurgte min søster, "jeg så noget i aftenshowet på et tidspunkt, pindsvinet er blevet en truede dyreart i Danmark, så en flok dyrelæger er gået sammen om at danne forening der hjælper pindsvin i nød."

Først træk vi på skuldrene og mumlede at, det nok var lidt for meget at ringe til en dyrlæge. Men min søster stod fast, så vi gik tilsidst ind og søgte på navnet; Pindsvinets venner, og ganske rigtig var der en meget seriøs forening, der opfodrede alle med lidende pindsvin om at kontakte dem.

I telefonen mødte jeg en meget forstående dame som guidede mig igennem, hvordan jeg kunne redde dette pindsvins liv: " Tag en høj kasse, læg en flaske med lunken vand til at varme pindsvinets bug, endelig ikke for varm! Læg et klæde imellem og sørg for at pindsvinet har en lille skål med frisk vand og en skål med kattefoder eller anden kød. Så kom ned til mig med det så snart du mulighed."

Ok, instrukserne var der og jeg fulgte dem til punkt og prikke. Aske skulle arbejde til sent om aftenen, så jeg kunne først kører pindsvinet til lægen efter midnat.

fra pindsvin.dk

Så sad vi der, pindsvinet og jeg, dagen gik og det blev aften. Det var tydeligt at pindsvinet var meget medtaget. Den sov, for det meste lå helt stille. En gang eller to prøvede den at spise maden, der var lagt frem til den, men måtte til sidst opgive på grund af manglende kræfter.  Aftenen blev sen og efter flere forsøg, fik pindsvinet til sidst tømt den lille skål med kattemad. Men rask var stadig ikke.

Jeg begyndte at indstille mig på at kører til Ringsted ( ca. 35 km fra hvor jeg bor) og tænkte at Aske var lige rundt om hjørnet. Bang-klir-krads, jeg skyndte mig over til kassen hvor pindsvinet lå. Til min store overraskelse, prøvede den med nye genvundne kræfter at komme op ad kassen. Den var fuldstændig kureret. Jeg skyndte mig ud og slippe den ud af kassen, hvor den hurtigt forsvandt under den nærmeste busk.

Fra pindsvin.dk

Jeg stod for mig selv og var helt varm og taknemmelig. Tænk at jeg havde fået chancen for at redde dette vidunderlige væsens liv, og hvor lidt der i virkeligheden skulle til. Bare varme og mad, så var den fuldstændig tilbage til sit gamle pindsvine selv. Jeg var faktisk beæret.

Da sommeren kom blev vi også belønnet for vores indsats. Fem pindsvin tog ophold i vores have, og hver aften fik vi muligheden for at overvære og hilse på de små pindsvin.

I år fik vi det første pindsvine besøg d 1. maj, og vi glæder os til endnu en sommer, hvor vi kan følge dem.

Mødet med pindsvinet gav mig en ny forståelse, kærlighed og glæde overfor de. Så selv om jeg ikke er dyrelæge er jeg blevet ven med pindsvinene:)

Besøg vennerne på pindsvin.dk